Om ryttergods Salmonsen Konversationsleksikon MCMXXVI Bind XX side 650-651 Rytterdistrikt, se R y t t e r g o d s. Ryttergods. Ved den straks efter Chrisian V's Tronbestigelse iværksatte Hærreform op- rettedes bl. a. fire nationale Rytterregimenter, hvert paa 1000 Mand, foruden et mindre Reg- ment i den kgl. Del af Hertugdømmerne, og til Underhold af dette Rytteri henlagdes en væ- sentlig Del af det Krongods, som var tilbage efter den forudgaaende Periodes store Udlæg af Gods til Kronens Kreditorer, i alt i Konge- riget henimod 30000 Tdr Hartkorn. Dette Gods, som bortset fra nogle enkelte Landsdele, hvor- iblandt navnlig Nordsjælland og Laaland-Fal- ster, var spredt over hele Landet, men dog hovedsagelig samlet i Vestsjælland, Østfyn og det midterste og sydlige Østjylland, kaldtes til Adskillelse fra det under Amterne forblevne Krongods (Amtsgodset) for R. Efter at For- anstaltningen faktisk var gennemført i Løbet af 1670, ordnedes Forholdene nærmere ved Frd. 5. Oktbr s. A., hvilken dog i de nærmest flg. Aar gentagne Gange ændredes. Herefter var Forholdet det, at der af Godset dannedes Læg paa 8 Tdr Hartkorn, hvert omfattende en en- kelt større ell. flere mindre Fæstegaarde, og hvert med Pligt til at stille en fuldt udrustet Rytter, enten saaledes at Fæsteren (ell. en af Fæsterne) selv "red for Gaarden", ell. saaledes at han holdt en Rytter for sig. Til Gengæld var R. fritaget for Landgilde, Ægt og Arbejde saa- vel som i det hele for Skatter. Det var dog til at begynde med ikke alle Rytterne, der stilledes paa den nævnte Maade, idet et ikke ubetyde- ligt Antal af dem var saakaldte Sogneryt- tere, d. v. s. hvervede Ryttere, som udlagdes til Underhold i Sognene, i Alm. en for hver 400 Tdr Hartkorn. M. H. t. Bestyrelsen und- droges R. Amtsforvalteren og henlagdes i St f. under vedk. Regimentsskriver. Overtilsynet var til forsk. Tid ordnet forsk., men var senere- hen hos den saakaldte Ryttersession, der havde en blandet verdslig og milit. Sammensætning, idet den talte baade Amtmanden og Regiments- chefen som Medlemmer (i 18. Aarh. ogsaa Krigs- kommissæren). 1675, ved Beg. af den skaanske Krig, deltes de fire større Regimenter i hver to, saa at Antallet bortset fra det slesvigske blev otte, og nogle Aar efter Krigen voksede Tallet yderligere til ti, hvorunder dog det slesvigske, der forlagdes til Fyn, medens det ene fynske flyttedes til Sjælland. Fordelingen var nu flg.: tre paa Sjælland, to paa Fyn og fem i Jylland. Vigtigere end disse Forandringer var det dog, at man siden 1680 gik over til et nyt Princip m. H. t. Stillingen af Rytterne, idet disse nu hvervedes og udlagdes hos Bønderne, en for hvert Læg, saaledes at Bønderne maatte yde dem Kvarter og Forplejning foruden Staldrum og Furage til Hesten og et vist Beløb i Penge til Mundering. Vilde Rytteren ikke nøjes med Bondens Kost, fik han visse Kvanta Naturalier i Stedet. Denne Reform skyldtes Hensyn til Landbruget. der led Skade, naar Bønderne selv skulde tjene som Ryttere. En anden Forandring bestod i, at Sognerytterne siden 1688 helt for- svandt, idet de erstattedes med Gaardryttere, hvilket nødvendiggjorde en Udvidelse af R., der ogsaa af andre Grunde forøgedes, saa at det efterhaanden naaede en samlet Størrelse af c. 44000 Tdr Hartkorn. Ved Fordelingen i Læg reduceredes Hartkornet dog mange Steder (over hele Landet under eet gennemsnitlig med en Fjerdedel), og det Antal Ryttere, som under- holdtes af det, var derfor betydelig mindre, end Loven forudsatte, men til Trods herfor var Bøn- derne, bl. a. som Følge ,af de med Indkvarterin- gen af Rytterne forbundne Ulemper, ofte ude af Stand til at yde, hvad de skulde. Hele Ord- ningen var saaledes fra et finansielt Synspunkt ufordelagtig for Kronen, og da Finansnøden under den store nordiske Krig blev meget stor, skred man da ogsaa i Aarene 1715-20 til en alm. Omordning. Ved denne skete der for det første en fuldstændig Omlægning af R., der samledes i lige saa m.ang.e sluttede Komplekser, som der var Regimenter. Antallet af disse fast- sattes til 12, til hvilke der altsaa svarede 12 Rytterdistrikter, der havde Navn efter de Amter ell. Landsdele, hvor Godset var be- liggende. 6 laa paa Sjælland (Kbhvn, Frederiks- borg, Kronborg, Tryggevælde, Antvorskov og Vordingborg), 1 paa Falster, 1 paa Laaland (og Falster), 1 paa Fyn (Odense) og 3 i Jylland (Dronningborg, Skanderborg og Koldinghus). De enkelte Distrikter stræbte man at danne saa- ledes, at Kronen ejede alt Gods inden for Di- striktet, hvilket dog langtfra helt lod sig gen- nemføre. For at komme Maalet saa nær som muligt, blev ikke blot tidligere Amtsgods gjort til R., men Kronen erhvervede ogsaa adskilligt nyt Gods, dels ved Køb ell. Mageskifte, dels ved Indløsning (Reluition) af Gods, der var solgt i 17. Aarh. med Forbehold af Indløsningsret. Til Gengæld afhændedes største Parten af det Kron- gods, som kom til at ligge uden for Rytter- distrikterne. I Modsætning til tidligere indbefat- tede disse ikke blot Bøndergaarde, men ogsaa de Hovedgaarde og Ladegaarde, som laa inden for Distriktet, og som Kronen enten i Forvejen ejede ell. erhvervede i Anledning af Omord- ningen. Et vigtigt Led i denne var det nemlig, at Rytterne ikke længere skulde indkvarteres hos og forplejes af Rytterbønderne, men have Kvarter 'paa Hovedgaardene ell. i der opførte Barakker. Bønderne skulde blot svare en aarlig Afgift i Penge og Naturalier til Rytterkassen samt forrette noget Hoveri til Hovedgaardene, hvis Marker tilligemed de tilhørende Skove anvendtes til Høavl og Sommergræsning for Hestene. Bøndernes Afgift (Portionspengene) blev ansat til det samme Beløb, som deres tid- ligere Ydelser regnedes at have været værd, nemlig 4 Rdlr. pr. Td. Hartkorn .ell. 32 Rdlr. pr. Portion, men da den Reduktion af Hart- kornet, som de inden Omordningen havde nydt godt af, i det væsentlige faldt bort, var Ydel- serne faktisk større end efter de ældre Regler. R.'s samlede Størrelse var nu c. 65000 Tdr Hartkorn. - Frederik IV's Ordning af R. fjer- nede sig, som det vil ses, langt fra den opr. Tanke med dette. Bortset fra Hovedgaardenes Anvendelse til Kvarter for Rytterne og Græs- ning for deres Heste, hvilken under Christian VI faldt bort, idet Rytterne forlagdes til Køb- stæderne, var der egl. kun det tilbage, at Ind- tægterne af Krongodset i bestemte Distrikter indgik i vedk. Rytterkasser og forlods var an- viste til Dækning af Udgifterne ved visse Re- gimenter. Der var strengt taget ikke længere nogen Grund til, at Rytterbøndernes Ydelser var lavere end Kronens øvrige Fæsteres, hvad da ogsaa siden 1732 hørte op, idet Portions- pengene fra nu af afløstes af sædvanlig Land- gilde og Skat, ej heller var der nogen Nødven- dighed for at bevare R., hvis Staten paa anden Maade kunde sørge for Bestridelsen af Udgif- terne. Det laalandske Gods bortsolgtes ogsaa allerede under Frederik IV, Godset i Trygge- vælde Distrikt til forsk. Tid under de to flg. Konger, det fynske Gods samt Koldinghus og Dronningborg Distrikter 1764-65, det falsterske Gods 1766, Skanderborg Distrikt 1767, Antvor- skov og Vordingborg Distrikter 1774. Disse Salg skyldtes opr. milit. Reduktioner, for de seneres Vedk. derimod udelukkende finansielle Hensyn. M. H. t. det endnu tilbageværende Gods op- hævedes endelig 1774 til Dels den hidtilværende Bestyrelsesmaade, idet det bestemtes, at der ikke længere skulde holdes Ryttersessioner, og dermed var R. i det væsentlige bortfaldet som saadant. Allerede forinden var det kbhvn'ske Gods 1766 blevet bortarvefæstet, og det samme skete senere med Godset i Kronborg og Frede- riksborg Distrikter. (Litt.: K. C. Rock- stroh, "Den nationale Hær i Danmark i det 17. og 18. Aarh." II [Kbhvn 1916]; Samme. "Frederik 4.'s Godspolitik 1715-1720" [Hist. Tidsskr., 9. Rk., III, 1923, S. 1 flg.]; C. Chri- stiansen, "Bidrag til dansk Statshushold- nings Historie under de første Enevoldskonger" I, S. 515-29, II, S. 334-54 [Kbhvn 1908 og 1922]). P.J.J.                    hent som Word-fil